|

Først så skal det vises…

… siden skal det spises

Juletræet har gjort sit og skal væk. Men hvor hen? Hvor lang tid tager det at kører bilen frem, spænde traileren for, læsse det og køre det på genbrugsstationen? For mig tager i stedet 15 minutter, at gøre det til fin flis/strakskompostering/topdress til nytte i haven..

Opskrift: Et styk aftjent, stadig nogenlunde frisk juletræ. En sav. En kompostkværn hvis du har, og/eller en almindelig plæneklipper. Evt et høgenæb til at afgrene, hvis du ikke har en ordentlig sav

Har du ikke en kompostkværn, så kommer du altså stadig langt med et høgenæb, en fukssvans og plæneklipperen.

Mange er bange for, om og hvad mon plæneklipperen kan holde til. Men så længe at grenene er forholdsvis friske, så kværner selv en lille maskine dem som var det tynde kviste, græs og blade. Og som du kan se på billedet, så bruger jeg en ganske almindelig akku klipper på 40v.

Sådan gør du. Start med at afgrene med høgenæb eller sav. Derefter kan du dele stammen op i små brændestykker, der kan bruges på bålfadet til sommer el. lign. Herefter ryger blot de allerstørste grene i kompostkværnen, og hvis ikke du har en sådan, så klip de tykkeste gren af til brænde og læg dem som bunddække omkring feks dine roser. Alle små grene helt op til 1,5 cm tykkelse, kører du nu over med din plæneklipper, som nemt æder dem, fordi de er så friske og løse i veddet. Produktet kan du smide direkte på bedet som topdress/strakskompostering eller i komposten. På bedet vil det holde ukrudt væk i lang tid efter og forbedre jorden sammen med det gødning du evt bruger i haven. Det eneste du ikke må gøre er, at plante nyt direkte i det, da det er alt for stærk af træets cellulose mm.

Flis som gødning? Der foregår mange misforståelser omkring flis og alle dens gode egenskaber. F.eks. at det skulle gøde jorden. Flis holder ukrudt væk ja. Flis gøder jorden nej. Flis hjælper til at de gode mikrostrukturer og svampe kan komme igang, når det begynder at omsættes. Men flis kræver faktisk gødning/kvælstof for at blive omsat. Det korte svar er, at flis og grene indeholde mere kulstof end kvælstof, og der skal kvælstof til for at have en gødnings værdi. Men derfor har flis stadig rigtig mange gode egenskaber, og sammen med noget kvælstof af en eller anden art, så spiller det. Den kvælstof kan i stort omfang også findes i blandt havens egen efterladenskaber. Mere om det i et snarligt kommende oplæg. Læs med på bloggen.

Har du en lignende opgave eller andet, som du har lyst til at få hjælp eller inspiration til i haven, så lad os tage en snak? Ring til NaturMaskineriet på 53 55 77 67 ang. dit projekt, book en tid eller send en mail, og jeg vil vende tilbage til jer indenfor 24 timer.

Similar Posts